torsdag den 17. december 2015

Pasta Perfekt

Vi elsker pasta her i huset og specielt når tiden er knap, er det hurtigt og
nemt at sætte pastagryden over kog.
Det er vigtigt at du vælger en god pasta, koger den i en stor gryde med
masser af letsaltet vand så den rigtig kan svømme rundt og så endelig ikke
for længe. Pastaen skal have bid, ikke hård men heller ikke blød - aldente.
Kig på emballagen og lav et par bideprøver under vejs.
Pastaretter må meget gerne være simple,den her passer rigtig godt til
vintermånederne og specielt her op til jul og består i al sin enkelhed af
chorizo, valnødder, hvidløg, radicchio, en godt olivenolie og friskrevet
parmesan.
Pasta med chorizo, radicchio & valnødder
Tilberedningstid: 15 min.
2 personer
250 g frisk båndpasta af en god kvalitet
75 g chorizo spegepølse
olivenolie
2 fed hvidløg
1 lille radicchio salat
50 g grofthakkede valnøddekerner
Salt, peber
Hakket persille
Masser af friskrevet parmesan
Kog pastaen aldente som anvist i rigelig letsaltet vand, som anvist på emballagen.
Skær chorizo i skiver, halver og steg dem i olivenolie ved god varme til de er sprøde.
Tilsæt hvidløg i tynde skiver, groft snittet radicchio samt valnødder og steg endnu 2 min.
Krydr med salt og peber, bland med pasta og drys med persille.
Fordel på tallerkener og server straks drysset med revet parmesan.

2 kommentarer:

  1. Kan du ikke komme med en opskrift på frisk pasta hertil? Det kunne være super lækkert at fuldende "den perfekte pasta" :)

    SvarSlet