Hvorfor ikke servere vildt
(fasan) nytårsaften – det kan forberedes i god tid, så aftenen kan nydes og alt
er, altså ingen mad spild
Start med en skøn
jordskokkesuppe lavet på fasanlår og derefter verden bedste fasanbryst med karl
johan svampe.
Slut måltidet af med pære
belle helene anno 2015
Foto – Stine Christiansen
Skovdal.dk
Jordskokkesuppe med fasan &
hasselnøddepesto
Arbejdstid: 30 min.
Kogning: 1½ time
Antal personer: 4
4 fasanlår
1 løg
1 timiankvist
1 persillekvist
1 stilk bladselleri
1 liter hønsebouillon eller
fond
1 bagekartoffel
400 g skrællede jordskokker
1½ dl piskefløde
½ tsk flagesalt, groftkværnet
peber
50 g hasselnøddekerner
1 fed hvidløg
2 dl persilleblade
½ dl olivenolie
1 knsp. groft salt,
friskkværnet peber
Kom fasanlårene i en gryde sammen med hakket
løg, timian, persille, snittet bladselleri og bouillon. Bring det hele i kog,
skum af og lad det simre under låg 1 time.
Tag lårene op, si suppen og skum urenheder og
evt. fedt af.
Kom suppen tilbage i gryden sammen med
kartofler og jordskokker skåret i mindre stykker.
Kog til grønsagerne er godt møre, ca. 20 min.
Blend suppen med fløde, smag til med salt og
peber og kom suppen tilbage i gryden.
Rist hasselnøddekernerne på en tør pande og
gnid skindet af.
Hak nødderne i en multihakker sammen med
hvidløg, persille samt olivenolie.
Smag pestoen til med salt og peber.
Pil kødet af lårene og kom det i rygende varm
suppe, dryp med pesto og server.
Fasanbryst med karl johan svampe &
lufttørret skinke
Arbejdstid: 20 min.
Stegning: 30 min.
Antal personer: 4
2 fasaner (gem lårene til suppe)
10 g letknuste tørrede karl johan svampe
1 spsk smør
3 skiver lufttørret skinke
2 spsk mascarpone
2 spsk hakket persille
½ tsk flagesalt, groftkværnet peber
4 skiver bacon
4-5 friske karl johan svampe eller kejserhatte
Smør til bruning
Sky
100 g mascarpone
Cognac
250 g bladbede
Tænd ovnen og stil temperaturen på 200°C.
Bræk lårene af og gem dem til fx suppe eller ragout til næste
dag eller som forret.
Skær brystkødet af benet så de to bryststykker stadig hænger
sammen.
Læg svampene i blød 10 min. i lunkent vand, hæld vandet fra
og dup dem tørre.
Hak svampene med en kniv og brun dem i smør 3-4 min.
Hak skinken og rør den sammen med mascarpone, persille og
svampene.
Krydr fasanbrystet med salt og peber og fordel blandingen på
de to dobbelte stykker fasan.
Fold dem sammen og pak dem ind i bacon. Snør dem evt. med
bomuldssnor og brun dem hurtigt på en varm pande.
Pak dem ind i folie og bag dem i ved 200°C i ca. 20 min.
Rens svampene og skær dem i skiver.
Steg dem gyldne i smør og læg dem til side.
Si skyen fra foliepakkerne og kog panden af. Tilsæt
mascarpone, kog til en jævn creme og smag til med cognac, salt og peber.
Damp bladbede et par minutter i lidt letsaltet vand.
Pil snoren af fasanbrystet og flæk dem.
Anret fasanbrystet på en bund af bladbede.
Læg svampene ved og hæld saucen over.
Moscato pocheret pære
med chokolade, is & marcipanchips
Arbejdstid: 15+30 min.
Tid at trække: 1 time.
Tid i ovn: ca. 10 min.
Tid at fryse: 2 -3 timer
Antal personer:4 6
4-6 store flotte slanke pærer
½ flaske moscato
100 g sukker
2 strimler ubehandlet citronskal
1 stang vanilje
¼ liter lage
4 æggeblommer
75 g sukker
¼ liter piskefløde
100 g marcipan
1 æggehvide
50 g sukker
25 g mandelflager
100 g mørk chokolade
Skræl pærerne men lad stilken sidde.
Bring moscato,
sukker, citronskal og flækket vaniljestang i kog.
Tilsæt pærerne og lad det simre under låg i 6 min.
Sluk for varmen og lad dem trække i lagen til næste
dag. Sørg for at pærerne er dækket af lage, hold dem nede med en underkop.
Kog lagen til isen ind til det halve.
Pisk æggeblommer og sukker sammen og tilsæt den varme
lage lidt af gangen.
Rør fløden i og afkøl. Frys den afkølede iscreme i en
ismaskine eller under omrøring i en skål i fryseren.
Rør marcipan, æggehvide og sukker sammen. Smør dejen ud
som små tynde kager på en bageplade med bagepapir og drys med mandelflager.
Bag kagerne ca. 12 min. ved 160°C til de er gyldne.
Afkøl på rist.
Hak chokoladen fint og smelt 2/3 over vandbad. Tag
skålen af varmen og rør resten af chokoladen i. Rør til chokoladen er blank og
dyp de pocherede afdryppede pærer heri.
Server straks med is og kage.