Har du også lyst til pizza – så prøv den her.
Hjemmelavet pizza smager bare
bedst og man kan sagtens få et rigtigt godt resultat uden pizzaovn, bare man
fyrer godt op i ovnen og bager dem på nederste ribbe gerne på en pizzasten.
Foto Line Falck
Pizzadej
Hævning: gerne 6 timer i
køleskab – se tip, hvis tiden er knap.
Arbejdstid: 30 min.
¼ pk. Gær
3 dl vand
½ tsk sukker
1 tsk salt
1 spsk olivenolie
100 g durum hvede evt.
fuldkorn
300 – 400 g pizzamel – tipo
00
Rør gæren ud i vand.
Tilsæt salt, olie og durumhvede og lad det hvile 15 min..
Rør hvedemel i lidt af gangen og ælt dejen godt igennem så den er
smidig og elastisk gerne 10 min..
Kom dejen tilbage i skålen og vend den i olivenolie.
Lad den hæve under plastfolie i køleskabet i mindst 6 timer.
Tip – når du har travlt hæver dejen lunt i 30 min., deles i fire
kugler, kommes i en olieret bageform, dækkes med plastfilm og stilles i
køleskabet i mindst 30 min.
Pizzasauce
Lav den selv hvis du har tid
eller køb en færdig – Mutti har en god færdig pizzasauce
Kogetid:10 min.
Arbejdstid: 15 min.
1 liter pizzasauce
1 finthakket løg
2-3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 spsk konc. Tomatpure, gerne
Mutti
2 dåser hakkede tomater, gerne
Mutti
1 spsk oregano
1 knsp. sukker
Salt, peber
1 håndfuld friske
basilikumblade
Sauter løg og hvidløg i
olivenolie uden at det tager farve til løgene er møre.
Tilsæt tomatpure og varm det
godt igennem.
Kom tomat samt oregano ved og
lad saucen simre under låg i 10 min.
Smag til med sukker, salt og
peber, tilsæt basilikum og blend saucen med en stavblender.
Opbevar saucen i køleskabet i
et rengjort syltetøjsglas indtil brug. Holder sig fint nogle uger
Pizza med salami picante,
ricotta & tomat
Arbejdstid: 20 min.
Tid i ovn: 6-8 min. ved 275°C
Antal personer: 2-3
½ portion pizzadej
1 dl pizzasauce
1 pose frisk mozzarella
12 tynde skiver italiensk
salami helst picante (krydret)
150 g cherry tomater fx san marzano tomater
125 g ricotta
Frisk basilikum
Del dejen i to og rul den ud til 2 runde pizzaer på et meldrysset bord.
Læg pizzabunden på et stykke bagepapir og derefter på en pizzaspade.
Smør bunden med pizzasauce og fordel mozzarella skåret i tynde skiver
oven på.
Kom dernæst salami, halve tomater samt ricotta i små klumper oven på.
Bag pizzaen nederst i ovnen ved traditionel over-undervarme ved 275°C
gerne på en pizzabagesten. Efter 2 min. trækkes papiret væk og pizzaen bages
færdig 6-8 min. i alt.
Pizzaen er færdig når bunden er gylden og sprød og osten bobler op og
er let gylden.
Drys gerne med frisk basilikum.
Pizza med svampe, lufttørret skinke & gorgonzola
Arbejdstid: 20 min.
Tid i ovn: 6-8 min. ved 275°C
Antal personer: 2-3
½ portion pizzadej
1 dl pizzasauce
1 pose frisk mozzarella
70 g lufttørret skinke, 5-6
skiver
100 g svampe i skiver, fx
karl johan eller anden rørhat.
125 g gorgonzola
Evt. trøffelolie
Del dejen i to og rul den ud til 2 runde pizzaer på et meldrysset bord.
Læg pizzabunden på et stykke bagepapir og derefter på en pizzaspade.
Smør bunden med pizzasauce og fordel mozzarella skåret i tynde skiver
oven på.
Kom dernæst lufttørret skinke, svampe og gorgonzola oven på, jævnt
fordel på bunden.
Bag pizzaen nederst i ovnen ved traditionel over-undervarme ved 275°C
gerne på en pizzabagesten. Efter 2 min. trækkes papiret væk og pizzaen bages
færdig 6-8 min. i alt.
Pizzaen er færdig når bunden er gylden og sprød og osten bobler op og
er let gylden.
Dryp evt. med trøffelolie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar