tirsdag den 26. januar 2016

Kampen fortsætter : Boost & lose

I de fleste tilfælde er det positivt når kurven på en graf har en opadgående tendens lige bortset fra ens vægtkurve den skal helst være rimelig stabil og går den opad i en kort periode, er det godt at få den vendt hurtigst muligt inden det bliver uoverskueligt.
Giv dig selv nogle små belønninger når vægten tager et knæk i den rigtige retning.
Det kan være et enkelt glas god rødvin til maden i weekenden eller en cafe latte lavet på mini/skummetmælk på en hyggelig cafe.
Det må for gud skyld ikke blive en pinsel at være på ”kur” – du skal helst glæde dig til hvert måltid og nyde det i fulde drag.

Sagt igen; lav god mad og giv dig tid til at nyde det.
Jeg gir her et par opskrifter på super nem mad lavet på hakket oksekød. Lav rigeligt så alle kan spise med og lad de ekstra sultne familiemedlemmer supplere med groft brød, ris eller nudler.


Salat taco med krydret oksekød, avocado og salsa

Nok til 4 personer

1-2 stk hovedsalat


1 moden mango
1 rød chili uden kerner
1 hakket rødløg
1 hakket koriander
salt, friskkværnet peber
1 agurk
2 modne avocadoer
limesaft
500 g hakket oksekød, 3-7%
Olie til bruning
1 fed knust hvidløg
1 tsk røget paprika
½ tsk stødt spidskommen
¼ tsk stødt chili
salt

Salaten grundigt og pil de største og flotteste blade af.
Skræl mangofrugten, skær kødet fri af stenen og skær det i små tern.
Bland mangoen med finthakket chili, rødløg og koriander og smag til med salt og peber.
Skær agurken i bånd på langs med en ostehøvl.
Halver avocadoerne, fjern stenene, pil skallen af og skær dem i både. Dryp straks med limesaft.
Svits kødet i lidt olie og krydr med knust hvidløg, paprika, spidskommen, chili og salt.
Kom lidt af kødet på midten af salatbladet sammen med avocado og mangosalsa.
Pak salaten sammen omkring fyldet og hold den sammen med et agurkebånd.

Ca. 400 kalorier pr. person




 
Lynstegt karry kål med linser

Nok til 4 personer

125 g puy linser eller 1 dåse linser klar til brug, 250 g
1 spidskål eller ½ hvidkål
2 porrer
150 g baby spinat
½ kg hakket oksekød, 3-7%
2 tsk karry pasta fx tikka masala eller vindaloo
Olie til stegning
1 dl små rosiner eller soltørrede tranebær
salt, groftkværnet peber
50 g ristede saltede cashewnødder

Skyl og kog linserne møre i letsaltet vand ca. 15 min.
Snit spidskålen ikke alt for fint og skær porrerne i skiver.
Skyl spinaten grundigt.
Svits kødet i olie tilsat karry til det er løst.
Tilsæt porre samt kål og 3-4 min. ved jævn varme så kålen stadig har lidt bid og bevarer farven.
Kom linser, spinat og rosiner ved og steg et kort øjeblik.
Smag til med salt og peber og server straks.

Ca. 500 kalorier pr. person


Ingen kommentarer:

Send en kommentar