Det er super vigtigt for at
holde motivationen i top at maden er super appetitlig, velsmagende og
stimulerende for alle sanser. Man bør
glæde sig til dagens måltider og give sig god tid til at nyde det.
Ikke noget med at spise
dagens hovedmåltider mens man har gang i alt muligt andet, for så registrere
man ikke hvad man spise og hvor meget man faktisk får. Ofte vil man opleve en
fornemmelse af slet ikke at have fået noget og sulten kommer hurtigt tilbage.
Denne dårlige vane, kan nemt resultere i overspisning.
Så lav god mad og giv dig tid
til at nyde det.
Skyr med passionsfrugt, sharon & ristede mandler
2 personer
15 g mandler (12-14 stk)
¼ dl sukrin (strø sødemiddel
fx fra Isis)
100 g sharonfrugt i tern
1 passionsfrugt
400 g skyr naturel
Smelt sukrin på en lille
pande ved middel varme og vend mandlerne her i til de er karamelliseret. Afkøl
og hak dem groft.
Bland sharonfrugt med
indmaden fra passionsfrugterne.
Fordel skyr i to glas, kom
frugten hen over og drys med mandler.
Energi
pr. person ca. 250 kalorier
Ristet
rugbrød med ørred brandade
Tid 15 min.
Til 1 person
120 g varmrøget
ørredfilet
150 g kogt kartoffel
1 tsk dijonsennep
1 knsp. revet citronskal
1 spsk citronsaft
Salt, peber
Hakket dild
25 g groft rugbrød i
tynde skiver
Skoleagurk og radiser
efter lyst
Pluk ørredfileten i
mindre stykker og bland godt med moset kartoffel, sennep, citronskal, saft,
salt og peber. Rør brandaden sammen med hakket dild og smag til.
Rist brødet så det er sprødt
og fordel brandaden oven på. Suppler med grøntsager.
Energi
pr. person ca. 350 kalorier
Tip. Brandaden kan sagtens laves i god tid og opbevares i
køleskabet.
Skøn fyldig
grønsagssuppe med kylling og bacon
Nemt og hurtigt at lave
Tid: 30 min.
Til 2 personer
50 g bacon i skiver
6 dl hønsebouillon
250 g kyllingefilet
50 g perlebyg
250 g skrællet knoldselleri
100 g snittet rosenkål
100 g snittet porre
Salt, peber
Steg baconskiverne sprød og
læg dem på et stykke køkkenrulle.
Kog kyllingefileter 12 min. i
bouillon for svag varme og under låg.
Tag kyllingen op og si
suppen.
Kom suppen tilbage i gryden
sammen med perlebyg og selleri skåret i små tern.
Kog 10 min., tilsæt rosenkål
samt porrer og kog endnu 5 min. så grønsagerne er møre.
Pluk kyllingen i mindre
stykker og kom den tilbage i gryden
Kog op og smag til med salt
og peber.
Server suppen rygende varm
drysset med bacon.
Energi
pr. person ca. 350 kalorier
Kalvefrikasse
Lækker frikasse lavet
kalvebov og med masser af grønager
Til 2 personer
400 g kalvebov uden ben
½ liter vand
1 laurbærblad
5 peberkorn
2 timiankviste
1 kvist persille
1 porretop
½ tsk salt
250 g skrællede
gulerødder
250 g skrællede
jordskokker
100 g snittet savojkål
1 dl madlavningsfløde 18%
Salt, peber
dild
Kom kødet i en gryde,
tilsæt vand, bring det langsomt i kog og skum godt.
Tilsæt laurbær,
peberkorn, timian, persille, porretop og salt og lad kødet simre under låg i 1½
time.
Tag kødet op og hold det
varmt.
Si suppen og kog kraftigt
ind til det halve.
Tilsæt gulerødder og
jordskokker skåret i mindre stykker og kog 6-8 min.
Tilsæt snittet kål samt
fløde og kog 2-3 min.
Smag til med salt og
peber.
Skær kødet i tern og kom
det i en dyb tallerken. Hæld sauce og grønsager over, drys med dild og
friskkværnet peber og server.
Energi
pr. person ca. 400 kalorier
Ingen kommentarer:
Send en kommentar