tirsdag den 22. marts 2016

Påske - overblik

Helligdagene nærmer sig og det plejer at betyde - shop amok. I hvert fald plejer der at være propfyldt med mennesker og overfyldte indkøbsvogne op til dage med butikslukning.
Vil man gerne undgå madspild og spare penge, så er det en god ide at planlægge og få købt ind til skærtorsdag og langfredag. Lørdag er der så igen åbent og man kan tage hul på indkøbene til påskedagene.
Lam og æg bør man have i påsken men det må gerne være nemt, enkelt og ikke alt for tungt.
Måske lige bortset fra desserten - elsker cheesecake og den her kan med stor fordel laves i forvejen, Det er nemlig en icecream-cheesecake.

Påskesalat med vagtelæg, bacon & ostechips

 4 personer

150 g lufttørret bacon
150 g revet emmentaler eller maasdamer
12 vagtelæg
1 radisschio salat brækket i mindre stykker
1 stor håndfuld feldsalat
1 stor håndfuld plukket frisse salat
1 rødløg
1 spsk hvidvinseddike
1 fed knust hvidløg
½ tsk dijonsennep
3 spsk olivenolie
Salt, peber


Skær baconen i tern, steg dem sprøde på en pande og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Riv osten og bred den ud på en bageplade med bagepapir.
Bag osten ved 175°C til den er smeltet og let gylden.
Afkøl på rist og bræk den i mindre stykker.
Kog æggene smilende 2½-3 min., afkøl i koldt vand og pil dem.
Skyl og slyng salaterne og bland med rødløg i tynde skiver.
Pisk hvidvinseddike, hvidløg, dijonsennep og olivenolie sammen til en dressing og smag til med salt og peber.
Fordel salat og rødløg i dybe tallerkener eller anret på et stort fad.
Hæld dressingen over salaten og drys med bacon, ostechips samt halve æg. Server straks med lunt brød.

Lammekrone med grillede grønsager & friskost

4-6 personer

600-800 g lammekrone
2 rosmarinkviste
2 fed knust hvidløg
2 timiankviste
1 tsk salt                 
Friskkværnet peber
Olivenolie
3 peberfrugter, gerne forskellige
2 squash
olivenolie
Salt, peber
250 g gede-friskost med hvidløg



Gnid lammekødet med en blanding af rosmarin, knust hvidløg, timian, salt og peber, dryp med olivenolie og lad det trække 30 min.
Halver peberfrugterne, fjern kernehuset og tryk dem flade.
Grill dem med skindsiden opad i ovnen under grillen til skindet bobler op. Afkøl og pil skindet af.
Brun lammekronen på en pande ved god varme og steg den færdig i ovnen sammen med ved 200°C i 15-20 min., så kødet stadig er rosa. Placer evt. et stegetermometer i centrum af kødet og tag det ud når centrumtemperaturen er 60°C.
Skær squash i tynde skiver på langs og grill dem på begge sider til de er møre på en grillpande.
Grill evt. peberfrugten et kort øjeblik så den er varm.
Skær kødet i skiver imellem benene og server med grillede grønsager samt cremet gedeost.

Limoncello icecream-cheesecake

8-12 stykker

Bund
125 g smeltet smør
150 g knuste digestive
100 g hakkede nødder

Iscreme
4 æggeblommer
100 g sukker
1 stang vanilje
Revet citronskal fra ½ ubehandlet citron
250 g Mascarpone flødeost eller anden flødeost
1 dl limoncello
1/4 l piskefløde

1 ubehandlet citron i tynde skiver
½ dl sukker

Findel kiks og nødder i en foodprocessor eller hakker og rør det sammen med smeltet smør.
Kom det i bunden af en springform beklædt med plastfilm eller bagepapir.
Pres blandingen godt sammen, så den dækker hele bunden.
Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn og citronskal sammen til en luftig æggesnaps.
Tilsæt mascarpone og pisk til det er let og cremet.
Rør limoncello i cremen.
Pisk fløden til flødeskum og vend det i cremen.
Kom cremen i springformen og glat overfladen.
Sæt den i fryseren til den er fast, mindst 4 timer.
Læg citronskiverne i en tykbundet gryde og drys med sukker.
Bring dem langsomt i kog, lad det simre til citronskiverne er møre og afkøl.
Isen kan med fordel laves flere dage i forvejen, men tag den op, pynt med citron og lad den stå i køleskabet ca. 30 min. så den ikke er alt for hård. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar