onsdag den 30. marts 2016

Hverdag igen

Efter en dejlig påske med masser af super lækker mad, trænger jeg til noget enkelt, sundt og grønt.
Bukselinningen skriger efter mindre vin, mindre mad, mere grønt og groft.

Quinoarisotto med ærter & bønner


2 personer

2 fed hvidløg
1 løg
Olivenolie til stegning
2 dl quinoa gerne blandet
½ liter bouillon
150 g edamamebønner
150 g fine ærter
150 g sugar snap peas
1 knsp. flagesalt, friskkværnet peber
25 g friskrevet parmesan
Tallerkensmækker eller ærteskud



Hak hvidløg og løg fint og sauter dem i olivenolie ved middel varme til løgene er klare.
Tilsæt quinoa skyllet godt i koldt vand og steg et kort øjeblik.
Kom bouillon ved og lad det simre under omrøring i 15 min.
Tilsæt edamamebønner, ærter og sugar snap peas snittet fint på langs og kog endnu 3-4 min.
Smag til med salt og peber, drys med parmesan samt lidt grønt og server.


Foto Stine Christiansen Skovdal.dk 

onsdag den 23. marts 2016

Æg til påske

Det er et must at der er æg på bordet til påske, det gælder såvel til morgen, frokost som middag,
Her er nogle skønne retter med æg som nok skal vække jubel både på morgenborden, til brunchen, frokosten eller middagen afhængig af hvad du vælger og prioriterer.

Morgen æg med sprøde asparges og smørristede rugbrødsstave

4 personer

4 æg
Salt, peber
8 grønne asparges
4 skiver lufttørret skinke
2 skiver groft rugbrød
Smør









Kog æggene smilende i letsaltet ca. 7 min.
Bræk det nederste træede af aspargesene. Halv skinken og sno den omkring aspargesene. Smør brødene med smør og skær det i stave. Læg aspargesene og brødene på en bageplade og bag dem 6-8 min. ved 250°C til skinken er sprød.
Server brødene og aspargesene til æggene.

Påskebrød med æg

1 stor brød med æg

50 g gær
2 dl lun mælk
1 tsk salt
50 g sukker
1 æg
125 g smør
Ca. 600 g hvedemel
4-6 æg
1 sammenpisket æg til pensling






Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt salt, sukker og æg.
Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen, til den er blank og smidig.
Lad dejen den hæve lunt i 30 min.
Ælt dejen let igennem, del den i fire og tril til tre lange pølser.
Flet brødet og flet æggene ind i dejen.
Læg brødet på en bageplade, pensl med sammenpisket æg og lad det hæve lunt i 30-45 min.
Bag brødet ca. 20 min. ved 200°C.
Server brødet lunt og nyd de næsten hårdkogte æg til.

Aspargesbundter med bacon serveret med pocheret æg og nøddepesto

4 personer

1 bdt. grønne asparges
4 skiver bacon
50 g hasselnødder
1 fed hvidløg
1 spsk hvid balsamico
½ dl olivenolie
Salt, peber
4 æg
1 god håndfuld spæde salater
Evt. lidt dild





Bræk det nederste lidt træede af aspargesene, skyl og del dem i fire lige store bundter.
Pak en skive bacon omkring hver bundt så det holdes sammen og læg det på en bageplade.
Steg baconen sprød i ovnen ved 250°C i ca. 6 min.
Rist hasselnødderne på en tør pande og gnid skallen af. Hak dem groft og rør dem sammen med knust hvidløg, balsamico, olivenolie, salt og peber.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog, tilsæt et par dråber eddike og lad det simre.
Slå æggene ud et af gangen i en kop og hæld det forsigtigt i gryden, saml hviden omkring æggeblommen med en hulske. Lad det simre i vandet i 3 min.
Anret aspargesbundterne på tallerkenerne og kom pestoen hen over. Læg et smilende æg på toppen, drys med salat og server.


Foto - Skovdal.dk Inge Skovdal

tirsdag den 22. marts 2016

Påskefrokost

Ingen påske uden en god påskefrokost.
En god klassisk påskefrokost bør bestå af sild, æg, asparges, lam, lidt ost og en god kage.
Lige nu er der masser af ramsløg der pibler op af skovbunden, så pluk løs på turen og brug dem til lammet.
Lammeboven langtidssteges og passer sig selv i ovnen. Tærten kan laves i forvejen men vendt med marengsen til den skal serveres.
Nyd påsken og god appetit.

Blinis med ramsløg, laks eller stenbiderrogn og dildcreme

4-8 personer

16 små blinis, købes færdig
1½ dl cremefraiche 38%
2 spsk hakket dild
Lidt revet citronskal og citronsaft
Salt, peber
16 ramsløg blade
150 g røget laks
150 g renset stenbiderrogn







Lun bliniene i ovnen.
Rør cremefraiche og dild sammen og smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber.
Læg et ramsløgsblad på hver blinins og fordel laks og stenbiderrogn oven på, 8 af hver.
Kom lidt dildcreme på toppen og server.


Tip. Små tykke pandekager kan også bruges. Prøv også med rugbrødschips eller lune kartoffelrøsti 

Æggesalat med sild og urter

4 personer

3 æg
3-4 fileter gammeldags modnede kryddersild
1 rødløg
2 spsk purløg
Salt, peber









Kog æggene 8 min. så de er næsten hårdkogte.
Pil æggene og lad dem køle af.
Skær sildefileterne i små stykker og bland med hakket rødløg og klippet purløg.
Hak æggene groft og bland dem forsigtigt med sildene. Smag til med salt og peber og server.




Slowroasted lammebov 

 4 personer

1 lammebov ca. 1½ kg
Salt
3 fed knust hvidløg
4 spsk citronmarmelade
1 tsk sambal oelek eller harissa










Krydr lammeboven med salt, peber og knust hvidløg og læg den i et ovnfast fad.
Steg lammeboven ved 125°C i 3 timer.
Rør marmelade og sambal oelek sammen og smør det på kødet.
Steg lammeboven i endnu ca. 1-1½ time, til kødet næsten falder af benet af sig selv.
Server med couscous salat og pynt med ramsløg.




Cous cous salat med avocado, pistacie & ærter

4 personer

¼ liter couscous, gerne perle couscous
1 tsk fintrevet ingefær
3 dl bouillon
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg
1-2 avocadoer
200 g friskbælgede ærter
½ agurk
2 spsk grofthakkede pistacienødder
1 bdt. ærteskud




Bring ingefær og bouillon i kog, tilsæt couscous, kog op, luk for varmen og lad det trække under låg i 8-10 min.
Pisk citronsaft, olivenolie og knust hvidløg sammen.
Hæld dressingen over couscous grynene og bland.
Skær avocadokødet i tern, dryp med en anelse citronsaft og vend dem i couscous’en sammen med ærter.  Flæk agurken på langs, fjern kernerne med en ske og skær den i skiver.
Kom agurk og pistacie i couscous salaten, drys med ærteskud og server salaten til lammekødet.

Citrontærte med brændt marengs

8 personer

Tærtebund
175 g hvedemel
75 g flormelis
150 g smør
2 æggeblomme






Citroncreme

Saft og revet citronskal fra 2 citroner
125 g sukker
2 æg
2 æggeblommer
2 dl piskefløde

Marengs

3 æggehvider
200 g sukker
1 dl vand

Bland med mel, og flormelis og smuldr smørret i blandingen.
Saml hurtigt dejen med æggeblomme og læg den i køleskabet ca. 30 min..
Rul den ud og læg den i en tærteform.
Dæk tærtebunden med bagepapir og fyld op med tørrede bønner, linser eller kikærter, så siderne holdes på plads under bagningen.
Bag tærtebunden 12 min. ved 175°C.
Fjern papir og bønner.
Bring citronsaft og sukker i kog i en gryde og tag gryden af varmen,
Pisk æggeblommer, æg og fløde sammen og tilsæt den varme citronlage mens der piskes.
Hæld cremen i den forbagte tærtebund og bag tærten endnu 25 min. ved 150°C.
Afkøl tærten helt.
Bring sukker og vand i kog og kog til konsistensen er som tyk sirup.
Pisk æggehviderne stive og pisk den varme sirup i lidt af gangen.
Pisk til marengsen er kølet ned og kom den i en sprøjtepose.
Sprøjt marengsen ud i toppe og gratiner tærten er par minutter under grillen i ovnen eller med en gasbrænder. Server straks.

Tip. Skal tærten serveres senere så vendt med marengsen til lige inden så er den bedst.

Foto - Skovdal.dk

Påske - overblik

Helligdagene nærmer sig og det plejer at betyde - shop amok. I hvert fald plejer der at være propfyldt med mennesker og overfyldte indkøbsvogne op til dage med butikslukning.
Vil man gerne undgå madspild og spare penge, så er det en god ide at planlægge og få købt ind til skærtorsdag og langfredag. Lørdag er der så igen åbent og man kan tage hul på indkøbene til påskedagene.
Lam og æg bør man have i påsken men det må gerne være nemt, enkelt og ikke alt for tungt.
Måske lige bortset fra desserten - elsker cheesecake og den her kan med stor fordel laves i forvejen, Det er nemlig en icecream-cheesecake.

Påskesalat med vagtelæg, bacon & ostechips

 4 personer

150 g lufttørret bacon
150 g revet emmentaler eller maasdamer
12 vagtelæg
1 radisschio salat brækket i mindre stykker
1 stor håndfuld feldsalat
1 stor håndfuld plukket frisse salat
1 rødløg
1 spsk hvidvinseddike
1 fed knust hvidløg
½ tsk dijonsennep
3 spsk olivenolie
Salt, peber


Skær baconen i tern, steg dem sprøde på en pande og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Riv osten og bred den ud på en bageplade med bagepapir.
Bag osten ved 175°C til den er smeltet og let gylden.
Afkøl på rist og bræk den i mindre stykker.
Kog æggene smilende 2½-3 min., afkøl i koldt vand og pil dem.
Skyl og slyng salaterne og bland med rødløg i tynde skiver.
Pisk hvidvinseddike, hvidløg, dijonsennep og olivenolie sammen til en dressing og smag til med salt og peber.
Fordel salat og rødløg i dybe tallerkener eller anret på et stort fad.
Hæld dressingen over salaten og drys med bacon, ostechips samt halve æg. Server straks med lunt brød.

Lammekrone med grillede grønsager & friskost

4-6 personer

600-800 g lammekrone
2 rosmarinkviste
2 fed knust hvidløg
2 timiankviste
1 tsk salt                 
Friskkværnet peber
Olivenolie
3 peberfrugter, gerne forskellige
2 squash
olivenolie
Salt, peber
250 g gede-friskost med hvidløg



Gnid lammekødet med en blanding af rosmarin, knust hvidløg, timian, salt og peber, dryp med olivenolie og lad det trække 30 min.
Halver peberfrugterne, fjern kernehuset og tryk dem flade.
Grill dem med skindsiden opad i ovnen under grillen til skindet bobler op. Afkøl og pil skindet af.
Brun lammekronen på en pande ved god varme og steg den færdig i ovnen sammen med ved 200°C i 15-20 min., så kødet stadig er rosa. Placer evt. et stegetermometer i centrum af kødet og tag det ud når centrumtemperaturen er 60°C.
Skær squash i tynde skiver på langs og grill dem på begge sider til de er møre på en grillpande.
Grill evt. peberfrugten et kort øjeblik så den er varm.
Skær kødet i skiver imellem benene og server med grillede grønsager samt cremet gedeost.

Limoncello icecream-cheesecake

8-12 stykker

Bund
125 g smeltet smør
150 g knuste digestive
100 g hakkede nødder

Iscreme
4 æggeblommer
100 g sukker
1 stang vanilje
Revet citronskal fra ½ ubehandlet citron
250 g Mascarpone flødeost eller anden flødeost
1 dl limoncello
1/4 l piskefløde

1 ubehandlet citron i tynde skiver
½ dl sukker

Findel kiks og nødder i en foodprocessor eller hakker og rør det sammen med smeltet smør.
Kom det i bunden af en springform beklædt med plastfilm eller bagepapir.
Pres blandingen godt sammen, så den dækker hele bunden.
Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn og citronskal sammen til en luftig æggesnaps.
Tilsæt mascarpone og pisk til det er let og cremet.
Rør limoncello i cremen.
Pisk fløden til flødeskum og vend det i cremen.
Kom cremen i springformen og glat overfladen.
Sæt den i fryseren til den er fast, mindst 4 timer.
Læg citronskiverne i en tykbundet gryde og drys med sukker.
Bring dem langsomt i kog, lad det simre til citronskiverne er møre og afkøl.
Isen kan med fordel laves flere dage i forvejen, men tag den op, pynt med citron og lad den stå i køleskabet ca. 30 min. så den ikke er alt for hård. 

mandag den 21. marts 2016

Påskeferie - hyggestunder i køkkenet

Jeg elsker at suse rundt i køkkenet, det er både hyggeligt og afslappende. Og så er det kun rart at have lidt lækkert klar til påsken, så det er tid til samvær og lange gåture.
I dag er det store bagedag og sikke det dufter.

Chia brød

2 brød eller 1 brød & 8 boller 

50 g gær
5 dl vand
2 spsk sirup fx maltsirup
1 spsk salt
3/4 dl olie fx rapsolie eller olivenolie
1 dl chia  
300 g grahamsmel 
Ca. 600 g hvedemel

Drys med ekstra chia





Rør gæren ud i lunt vand og tilsæt sirup, salt, olie, chia og grahamsmel.
Rør og lad det trække 10 min.
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen let og smidig.
Sæt dejen til hævning et lunt sted under et fugtigt viskestykke i ca. 1 time.
Slå dejen ned, del den i to og form to brød.
Læg brødene på en bageplade med bagepapir, drys med chia og lav nogle dybe rids ned i brødet.  
Lad dem hæve endnu ca. 1 time under et fugtigt viskestykke.
Bag brødene ved 200°C i ca. 25 min. Bollerne bages 15-20 min. 
Brødene skal lyde hule når man banker på dem på undersiden.

Citron-fuldmåne

1 springform ca. 22 cm. i diameter

175 g smør
175 g sukker
Revet citronskal og citronsaft fra 1 økologisk citron
3 æg
175  g hvedemel
2 tsk  bagepulver

Lemoncurd
Citronskal og citronsaft fra 1 økologisk citron
75 g sukker
2 æg
50 g smør

Pynt
glasur med citronsaft og citronskal og små påskeæg


Rør smør, sukker og citron blødt.
Pisk æggene i en af gangen.
Sigt hvedemel samt bagepulver i dejen og rør det hurtigt sammen.
Kom dejen i en smurt springform og bag kagen ca. 35 min. ved 175°C.
Afkøl kagen på en bagerist og flæk den.
Bring citronsaft, citronskal og sukker i kog i en gryde.
Pisk æggene samme i en skål og tilsæt citronsiruppen lidt af gangen.
Sæt skålen over vandbad og pisk smeltet smør i lidt af gangen,  fortsæt med at piske til cremen begynder at tykne.
Læg kagen sammen med lemoncurd og sæt den koldt til næste dag.
Pynt med citronglasur og påskeæg inden servering.

Cruffin med marcipan & citronremonce
Hævning: 45 min. + 1 time & bagetid: ca. 25 min.

10-12 stk. 

25 g gær
1 dl vand
2 dl mælk
2 spsk sukker
½ tsk salt
Ca. 350 g hvedemel
100 g koldt smør

Remonce
125 g smør
100 g sukker
Revet citronskal fra 1 økologisk citron
125 g revet marcipan

Pynt - flormelis

Rør gæren ud i lunt vand, tilsæt mælk, sukker og salt.
Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af melet lidt af gangen og ælt dejen igennem.
Den skal være blød og elastisk.
Lad den hæve tildækket i 45 min.
Rør smør, sukker, citronskal og marcipan sammen til remonce.
Slå dejen ned og del den i 5/6 lige store stykker.
Rul hvert dejstykke ud til en meget tynd aflang plade.
Smør med remonce og rul dejen stramt sammen og træk lidt så du får en aflang pølse.
Flæk den midt igennem på den lange led med en skarp meldrysset kniv.
Sno hver halvdel sammen til en halvløs knude og fold enderne ind under.
Læg knuden i en smurt muffinform.
Gentag med resten og lad dem alle hvile tildækket 1 time under et fugtigt klæde.
Bag dem ved 180°C i ca. 25 min. til de er sprøde, gyldne og luftige.
Afkøl en anelse, drys med flormelis og server dem lune og friskbagte.

Tip. De kan sagtens fryses og så lunes lige inden servering.






lørdag den 19. marts 2016

Påskebrunch

Hvad er bedre end en afslappet start på dagen med lækker brunch efter en tur med hunden ved stranden en klar solrig morgen og det behøver ikke være så tidskrævende.


Bagel med skinke & pocheret æg

 

Arbejdstid: 15 min.
Antal personer: 4

4 Bagels

1 liter vand

1 spsk eddike

4 friske æg

Smør eller friskost, kan udlades

200 g kogt skinke i tynde skiver

Lidt grøn salat

flagesalt, frisk groftkværnet peber

 
 
 

Lun og flæk brødene.

Bring vand i kog i en gryde og tilsæt eddike.

Slå æggene ud i en kop, et af gangen og hæld forsigtigt ægget ud i vandet.

Lad æggene koge ca. 3½ min. ved svag varme og tag dem op.

Smør evt. de lune bagels  med smør eller friskost og læg dem sammen med salat, skinke og pocheret æg. Krydr med salt og groftkværnet peber og server straks.
 

Græsk yoghurt med abrikoskompot & pistacienødder

 
Arbejdstid: 15 min.
Afkøling: mindst 1 time
Antal personer: 4 -6

150 g soltørrede abrikoser
50 g honning
1½ dl appelsinsaft
 
½ kg græsk yoghurt
 
50 g hakkede pistacienødder
Evt. lidt ekstra flydende honning




  



 
 
 

Skær abrikoserne i små stykker og kom dem i en gryde sammen med honning og appelsinsaft. Lad det simre 10 min. til abrikoserne er møre og væden absorberet og sæt det køligt. Kan sagtens laves flere dage i forvejen.

Fordel abrikoskompotten i glas og kom yoghurten oven på.
Drys med grofthakkede pistacienødder og dryp evt. med lidt ekstra flydende honning.


 

torsdag den 17. marts 2016

Snart påske

Påsken nærmer sig og for rigtig mange starter ferien i morgen efter arbejde.
Påske er for mig lig med god mad, familiehygge og masser af frisk luft. En god lang gåtur skærper appetitten og når solen titter frem, må man bare ud.
De næste mange dage vil jeg lægge forskellige lækkerier på bloggen som forhåbentlig vil gi dig lyst til at gå i køkkenet. Forberedelse er en god ting for så er der ekstra tid til hygge og samvær uden at det går ud over påskebordets herligheder.

Aspargestærte med gorgonzola





6-8 personer
Tærtedej:
250 g hvedemel
150 g smør
¼ tsk fin salt
1 æggeblomme
Evt. lidt vand
 
10 grønne asparges
3 æg
100 g gorgonzola dolce
1½ dl piskefløde
Salt, peber
 
Pynt - ekstra asparges
 
 
 
Smuldr smørret i hvedemelet. Tilsæt salt og saml dejen med æggeblomme og evt. lidt vand.
Lad dejen hvile 30 min. i køleskabet inden den rulles ud på et meldrysset bord og lægges i en aflang tærteform eller firkantet.
Bræk det nederste træede af aspargesene.
Læg aspargesene i tærteformen, se billedet.
Pisk æggene luftige med fløde og gorgonzola og krydr med salt og peber.
Hæld æggemassen over aspargesene og bag tærten nederst i ovnen ved 180°C traditionel varme eller med pizzafunktion (undervarme og varmluft) til den er gylden og æggemassen stivnet ca. 25 min.
Pynt med asparges høvlet i bånd med en ostehøvl eller kartoffelskræller.